Æresborger i Bellinge
Bellinge Handels- og Håndværkerforenings bestyrelse udnævner en Æresborger en gang om året.
Med hæderen følger en kurv med gaver medlemmer af BHH.
For at komme i betragtning gælder flg. kriterier:
Prisen uddeles til en person, gruppe, institution eller forening som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for lokalområdet. F.eks.:
- Et stort frivilligt engagement
- En professionel indsats ud over det sædvanlige
- Været med til at fremme og synliggøre lokale aktiviteter
- Ydet en ekstraordinær social indsats
- Særdeles aktiv og samlende på det foreningsmæssige område i byen.
Prisen uddeles årligt i forbindelse med Torvedagen
Alle borgere i Bellinge, Brændekilde, Kratholm og omegn kan vælges og kan indstille emner til prisen. Indstillingen skal være begrundet.
Anciennitet er ikke et krav; alle aktive emner kan indstilles. Nogle gange kan et skulderklap og en anerkendelse være med til at skubbe og fastholde udviklingen.
Indstillingen skal være BHH’s formand i hænde senest d. 8 dage før Torvedagens afholdelse, som altid afholdes den 1. lørdag i juni måned.
Send dit forslag til soeren.hansen@superbrugsen.dk senest 26. maj 2023.
Bestyrelsen, 10. maj 2023